En fortoldning er en angivelse af den samlet mængde gods i en forsendelse der kommer til grænsen i EU.
Fortoldningen skal indeholde oplysninger om de enkelte varer hvor brugen af den rigtige HS-kode yderst afgørende.
HS-koden afgør i de fleste tilfælde hvilke dokumenter der skal foreligge på grænsen, sammen med fortoldningen, når godset ankommer.
Minimums dokumenter der skal være til stede, er:

• Fortoldning
• Udregning til fortoldning
• Faktura
• Opsplitning af faktura i de enkelte HS-koder
• Fragtdokument (ex. fragtbrev)
• Fragtregning

Ved fortoldning er der fald grupper, som kan få store økonomiske konsekvenser. Den mest udbredte fejl er nok at man har manglet rådgivning før virksomheden bestiller varen, og derfor ikke har fået oplyst hvor stor økonomisk betydning det kan have.
Eksempel:
Virksomhed A vil gerne købe krus i Kina, og spørger derfor Skat hvad toldsatsen er på et krus af fajance fra Kina. Skat oplyser at der er 5,50% told på, men det viser sig når varer kommer til grænsen, så er de i stedet lavet af porcelæn, som betyder at i stedet for 5,50% i told, skal der betales 12 % i told + en tillægstold på 36,10 %. Grunden til den ekstra told, som i dette tilfælde kaldes antidumpingtold, er at EU gerne vil beskytte sine egne virksomheder der producerer porcelæn.

I Danmark har vi besluttet at nogle varer eller varegrupper skal pålægges en særlig punktafgift. Det er som udgangspunkt et politisk ønske om at mindske bruge af varerne, for eksempel af:

• Sundhedshensyn. Tobak og alkohol
• Klimahensyn. Olie og el
• Miljøhensyn. Sprøjtemidler og PVC

For at virksomhederne kan importere disse varer, skal de registreres for disse afgifter i virk.dk, og afgifterne vil blive afregnet én gang pr. måned.

Det er også her vigtigt at fortoldningen indeholder koderne for selve punktafgifterne, så Skat kan tjekke dette på grænsen, før selve importen til Danmark.

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at importerer varer under specielle ordninger, som ikke er almindeligt varekøb. Disse former for import kaldes særlige procedurer, og kan omfatte følgende:

• Midlertidig import til garantireparation
• Midlertidig import til forarbejdning – aktiv forædling
• Midlertidig import med henblik på returnering i uforandret stand (messer eller lån)
• Import til privat toldoplag

Kendetegnet for disse særlige procedurer, er at man ikke skal betale told ved importen, eller tolden bliver tilbageholdt, indtil proceduren bliver afsluttet (dette sker ved at sende varer retur på en eksportangivelse). Man skal dog være påpasselig når der laves en indfortoldning, at man bruger de rigtige procedurer, og at modtageren har en bevilling til at får varerne ind under de respektive ordninger.

Fortoldning af varer fra Kina og USA, hører som udgangspunkt under de samme regler, da de er almindelige 3-lande, uden særordninger til EU. England har ordning med EU, at hvis de kan dokumentere at varerne har oprindelse i England, så kan de sælges uden told til EU.

Registrering som importør

Når en virksomhed skal importerer varer fra uden for EU skal virksomheden importørregistreres hos virk.dk, og uvderer hvilken form for sikkerhedsstillelse man ønsker, mht. Til tolden.

Man skal samtidig undersøge hvilke regler og bestemmelser de varer man har påtænkt at importerer, er omfattet af, og om der skal yderligere registreringer til for at kunne få en gnidningsfri handel.

Et tolddokument, er et dokument i fysisk eller elektronisk form som beskriver en del eller hele forsendelsen der ankommer til EU grænse.

Følgende præferencedokumentationer kan bruges fra visse lande:

• Udtalelse om oprindelse og oprindelseserklæring
• Importørens kendskab (importers knowledge)
• EUR 1/EUR-MED certifikater
• Leverandørerklæringer og INF 4 oplysningscertifikat
• AT.R. varecertifikat – Tyrkiet
• Fakturaerklæringer og godkendt eksportør
• Erstatningscertifikater
• Duplikatcertifikater

Ligesom ved import, skal der også lave tolddokumenter som skal bruges udenfor EU, disse benævnes eksport angivelser.

Som eksempel kan vi nævne England. Da England forlod EU betød det også, at der skulle laves eksportangivelser, og som det første skal virksomheden der ønsker at eksporterer til England, sikre sig at de er registreret som eksportør. Dette gøres hos Erhvervsstyrelsen.

Hvis virksomheden sælger varer til England og disse kan opnå EU præferenceoprindelses status, skal der medsendes et oprindelsesbevis til importøren i England for at denne kan få varerne ind til nedsat told.
Virksomheden skal ligeledes sikre sig om der skulle være særlige bestemmelser omkring de eksporteret varer, så disse ikke bliver stoppet i tolden, men frit kan importeres i England. Det kan f.eks. være særlige varebestemmelser omkring lægemidler, fødevarer og levende dyr m.m.

Ja der er stor forskel på de enkelte tolddokumenter og hvad de skal bruges til. Vi vil her beskrive præferencetolddokumentet, som bruges i de tilfælde virksomheden ønsker at får varer ind til nedsat told.

For at EU kan tillade at en importvirksomhed gør brug af nedsat told ved køb, skal virksomheden kunne bevise at de købte varer har oprindelse i det land som varerne bliver afsendt fra. Oprindelsesbevises skal fremlægges eller angives i indfortoldningen, med henvisning til nr. og dato, alt efter hvilken handelsaftale EU har indgået med de respektive lande.

EU laver som oftest handelsaftaler der er tosidige aftaler. Dvs. at hvis handelsaftalen omhandler nedsat told fra varer med oprindelse Japan, så vil aftale også virke den anden vej, så EU virksomheder kan sælge varer i Japan med nedsat told.

Da alle fysiske varer er bundet op på en kode (kaldet HS-koden) er det yderst vigtigt at denne er korrekt, da alle love og regler er påhæftet denne kode.
Hvis koden er forkert, kan det i yderste konsekvens betyde at virksomheden ikke kan få varerne ind i landet, og må sende dem retur, eller destruerer disse vare.

Alt efter hvilke HS-koder der anvendes, kan følgende andre dokumenter skulle bruges

• Præferencedokument
• Analysecertifikater
• Tilladelser til import
• Anmeldelser til grænsekontrol