Julen nærmer sig – har du styr på toldreglerne for online køb via udlandet?

Siden 1. juli 2021 har der skulle betales moms af alle varer, der bliver købt på nettet i lande uden for EU. Den såkaldte bagatelgrænse på 80 kroner forsvandt, så det blev meget dyrere at købe billige varer på nettet i lande uden for EU som fx Kina.
Hold øje med prisen, inden du bestiller, lyder opfordringen fra Toldstyrelsen.

De nye momsregler var en del af EU’s nye e-handelspakke, en aftale, som alle lande i EU er blevet enige om. Reglerne skal bl.a. være med til at sikre lige konkurrence mellem virksomheder i og uden for EU.

Vær derfor obs på hvor meget du ender med at betale i told og moms, når du klikker julegaverne i kurven online.
Det ville være ærgerligt med en ekstraregning, når man tror man har gjort en god handel. Du kan læse mere her undgåprischok.dk